Rådgivning i forbindelse med organisationsforandringer
Case 1: Organisationstrimning og kompetenceudvikling
En nordisk salg og markedsføringsorganisation skulle trimme organisationen med 25%. Samtidig skulle medarbejdernes faglige kvalifikationer opgraderes.
Jeg var sparringspartner for den nordiske direktør i forandringsarbejdet over en to-årig periode. I den sammenhæng udarbejdede jeg konkrete planer for gennemførelsen af processen i 7 lande. Jeg gennemførte forhandlinger med fagforeninger og uddannede ledere i forandringsledelse og krisebearbejdning. Sideløbende planlagde jeg salgsuddannelsen, så indholdet var skræddersyet til at komptenceudvikle sælgerne til de nye vilkår i markedet m.m.
Resultat: I dag – to år efter – lever den nordiske organisation op til sine budgetter på både omsætning, indtjening og ikke mindst omkostningssiden. Samtidig viser tilfredshedsmålinger at medarbejderne er tilfredse med at arbejde i virksomheden – 86% føler de har den fornødne kompetence til at udføre deres job og 83% svarer positivt på tillid til ledelsen. (Benchmark af resultatet i forhold til andre sammenlignelige virksomheder viser at det er bedre end ”Best in Class”)
Case 2: Ineffektivitet, spild, dårlig trivsel og utilfredshed
En fabrik havde problemer med manglende effektivitet og spild. Samtidig viste virksomhedens medarbejdertilfredshedsmålinger dårlig trivsel og utilfredshed blandt medarbejderne.
Jeg skulle derfor identificere, hvor de organisatoriske forhindringer lå og komme med anbefalinger til, hvordan problemerne kunne løses. I analysearbejdet valgte jeg i samarbejde med ledelsesteamet at interviewe et repræsentativt udsnit af medarbejderne på fabrikken i alt 28 personer ud af 200 medarbejdere (ledere og timelønnede og fagforeningsrepræsentanter) for at få organisationens input til, hvor problemerne lå. På baggrund af analysen udarbejdede jeg tre løsningsscenarier med uddybning af konsekvenser og en konkret implementeringsplan, som blev præsenteret for ledelsesteamet.
Resultat:
1. fase af implementeringsplanen – som indeholdt en del organisatoriske forandringer er gennemført.
2. fase af implementeringsplanen – som betyder omlægning af organisationsstrukturen i retning af selvfungerende grupper i produktionen er i gang.